Mail til JP/Politikens Hus d. 9. september 2016

Mail fra bestyrelsen i Uafhængige Scenekunstnere den. 08. 09. 2016 til ledelsen på Politiken, Jyllands Posten = JP/PolitikensHus.

Det er kommet frem for nylig, at teaterredaktør Monna Dithmer på Politiken og Henrik Lyding fra Jyllands Posten er blevet sagt op. Der går også rygter om at Jyllands Posten overvejer helt at droppe anmeldelser af scenekunst, mens Politiken vil gå over til at købe alle anmeldelser fra freelancere, heriblandt Monna Dithmer.
Uafhængige Scenekunstnere repræsenterer et bredt udsnit af det frie felt inden for den professionelle scenekunst. Vi ser det som et stort problem, at JP/Politiken har valgt en sådan nedprioritering af scenekunst som stofområde; en tendens der desværre har været fremherskende i det samlede mediebillede igennem flere år.Vi vil opfordre JP/Politikens Hus til istedet at opprioritere kulturstoffet. Som et stort og toneangivende mediehus er det vigtigt, at JP/Politikens Hus er med til at sikre en seriøs debat, at sikre et højt niveau af kritik af scenekunst og derigennem bidrage til udviklingen af scenekunst i Danmark.

Vi oplever i Uafhængige Scenekunstnere, at det i forvejen kan være svært at få en foromtale af vores værker og at blive anmeldt. Det har at gøre med, at vi som regel ikke har et stort PR-budget, og at vi derfor ofte ikke har råd til at annoncere i trykte medier såvel som i online medier. Vores arbejde skulle gerne komme så mange mennesker og samfundet som sådan til gode. Her spiller medierne en vigtig rolle, både i fht. at gøre opmærksom på scenekunstarrangementer også fra det frie felt, men også i form af at være en platform for udveksling af synspunkter om den tidssvarende scenekunst.

Scenekunsten lever. Dansk teater har årligt omkring 2.1 mio. publikummer, og endnu flere hvis man også tæller den scenekunst med, der spiller på gaderne, i skolerne ect. Dansk teater og scenekunst er en vigtig del af samfundet, der på en og samme gang er med til at huske os på historien, fantasere over hvordan fremtiden skal se ud og som et sted og et rum, hvor man kan forholde sig til, hvordan vi gør sammen som mennesker. Teater og scenekunst omfatter det talte ord eller er ordløst, det er levende, det er alle sanser, der er i spil.

Vi håber, at de anmeldelser, som vi nu kommer til opleve i spalter i de trykte aviser og i online udgaverne fra JP/Politikens Hus, ikke kun bliver “følelsesdrevne øjebliksbilleder”, men hvor der også er tale om, at værkerne anskues ud fra den fornødne scenekunstfaglige baggrund.

Scenekunstkritikken er med til at give os scenekunstnere et fagligt og kvalificeret indspark i fht. de værker, vi laver. Det er en kontekstualisering af vores arbejde, der ellers kan have svært ved at opnå synlighed. Vi kan i Uafhængige Scenekunstnere frygte, at nedprioriteringen af scenekunst som stofområde i JP/Politikens Hus kan bevirke, at det kan blive endnu sværere for det frie felt inden for den professionelle scenekunst at finde vej til medierne.

Mvh
Bestyrelsen UAfhængige Scenekunstnere